Your life - your data

CitizenKey

Det skal være slut med at dine følsomme data høstes, og at din adfærd på nettet misbruges kommercielt eller på anden vis.

CitizenKey er en ny digital løsning, der muliggør, at du kan gennemføre handlinger og transaktioner på nettet uden at du genkendes digitalt. For hver ny handling laver du nemlig en ny identitet specifikt tilpasset formålet. En såkaldt Trustworthy Identity, som lægger sig oven på NemID.

Det er dine data

Du bestemmer selv hvilke data, der skal gives videre i den enkelte transaktion. Der er jo stor forskel på hvad din læge, din underleverandør, dit teleselskab eller din bank behøver at vide om dig. Du bliver som person eller virksomhed din egen databroker og kan eksempelvis indgå en aftale, uden at modparten ved, hvem du er, – blot at du opfylder de betingelser, der er vigtige for aftalen.

Eksempel

Sundhedsdata er personfølsomme data. Med CitizenKey kan du få en diagnose af din læge og svaret på en blodprøve fra et laboratorium og bruge dem valideret i anden sammenhæng, uden at du kan identificeres.

Samme princip kan understøtte distribueret sundhedsforskning i alle data uden at nogen behøver at opbygge detaljerede patientprofiler.

Security by Design

CitizenKey giver en enestående mulighed for at opgradere løsninger til Security by Design: En løsning som gør løfter og jura overflødige, fordi den forebygger misbrug og kriminelle handlinger. CitizenKey muliggør, at alle legitime sikkerhedskrav kan opfyldes uden borgeren identificeres.

Vi bygger
oven på ...

CitizenKey kræver ikke at nuværende systemer skal opgives fra den ene dag til den anden. Tværtimod er CitizenKey designet til at lægge sig oven på eksisterende sikkerhedsløsninger, pakke applikationer og devices ind for at understøtte en gradvis opgradering.

... og
rydder op

Internettet glemmer og tilgiver ikke, og vi er alle profileret i utallige offentlige og private databaser, som udnyttes til andre formål, end du har sagt ja til. Hvis du i fremtiden kan dele data uden at genkendes, så kan de ikke kobles med andre databaser og de data som skabes kan ikke misbruges mod dig i samme proces.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om projektet så send os en besked, og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Om CitizenKey

CitizenKey er udviklet af Priway ApS, og vil blive implementeret og stillet til rådighed på non-profit basis i Danmark via Fonden for digital identitet og sikkerhed.